Skip to content
Opens in a new window

[1] Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,

[2] men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat.

[3] Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

[4] De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.

[5] Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed.

[6] Thi HERREN kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.

Salme — Chapters