[1] Salig den, hvis Overdtrærdselser er forladt, hvis Synd er skjult:
[2] saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Ånd der ikke er Svig.
[3] Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,
[4] thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.
[5] Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: “Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!” Da tilgav du mig min Syndeskyld. - Sela.
[6] Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.
[7] Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. - Sela.
[8] Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.
[9] Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.
[10] Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN, omgiver han med Nåde.
[11] Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!