[1] Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;
[2] de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordens vilde Dyr dine frommes Kød;
[3] deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;
[4] vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.
[5] Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?
[6] Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;
[7] thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.
[8] Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,
[9] Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os, forlad vore Synder for dit Navns Skyld!
[10] Hvorfor skal Hedninger sige: “Hvor er deres Gud?” Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!
[11] Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efter din Arms Vælde,
[12] lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig, Herre!
[13] Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!