Skip to content
Opens in a new window

[1] Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.

[2] Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.

[3] de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.

[4] Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

[5] O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

[6] Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

[7] Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

[8] Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

[9] Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

[10] Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

[11] Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

[12] Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

[13] Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

[14] Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

[15] Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

[16] I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

[17] Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

[18] Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

[19] Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

[20] Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

[21] Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

[22] Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

[23] Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

[24] Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

[25] I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

[26] Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

[27] Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

[28] Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

[29] Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

[30] Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

[31] Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

[32] Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

[33] Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

[34] Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

[35] Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

[36] Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

[37] Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

[38] Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

[39] Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

[40] Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

[41] Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

[42] så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

[43] Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

[44] Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

[45] jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

[46] Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

[47] jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

[48] jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

[49] Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

[50] Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

[51] De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

[52] Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

[53] Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

[54] Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

[55] Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

[56] Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

[57] Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

[58] Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

[59] Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

[60] Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

[61] De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

[62] Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

[63] Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

[64] Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

[65] Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

[66] Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

[67] For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

[68] God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

[69] De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

[70] Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

[71] Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

[72] Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

[73] Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

[74] De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

[75] HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

[76] Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

[77] Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

[78] Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

[79] Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

[80] Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

[81] Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

[82] Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: “Hvornår mon du trøster mig?”

[83] Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

[84] Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

[85] De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

[86] Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

[87] De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

[88] Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

[89] HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

[90] Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

[91] Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.

[92] Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

[93] Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

[94] Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

[95] De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

[96] For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

[97] Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

[98] Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

[99] Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

[100] Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

[101] Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

[102] Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

[103] Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

[104] Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

[105] Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.

[106] Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

[107] Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

[108] Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

[109] Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

[110] De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

[111] Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

[112] Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

[113] Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

[114] Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.

[115] Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

[116] Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

[117] Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

[118] Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

[119] For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

[120] Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

[121] Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

[122] Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

[123] Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

[124] Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

[125] Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

[126] Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

[127] Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

[128] Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

[129] Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

[130] Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

[131] Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

[132] Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

[133] Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!

[134] Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

[135] Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

[136] Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

[137] Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

[138] Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.

[139] Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

[140] Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

[141] Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

[142] Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

[143] Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

[144] Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

[145] Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

[146] Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

[147] Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

[148] Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.

[149] Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

[150] De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

[151] Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

[152] For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

[153] Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

[154] Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

[155] Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

[156] Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

[157] Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

[158] Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

[159] Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

[160] Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

[161] Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

[162] Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

[163] Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

[164] Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

[165] Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

[166] Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

[167] Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

[168] Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

[169] Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

[170] Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!

[171] Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

[172] Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

[173] Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

[174] Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

[175] Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

[176] Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.

Salme — Chapters