[1] +
[2] Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
[3] glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
[4] fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
[5] Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
[6] Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
[7] Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
[8] Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
[9] skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
[10] HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
[11] og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
[12] Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
[13] Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
[14] “HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
[15] at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!”
[16] Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
[17] HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.
[18] Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
[19] Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
[20] Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
[21] HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.