[1] +
[2] min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
[3] Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
[4] Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
[5] Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
[6] HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
[7] Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
[8] God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
[9] Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
[10] Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
[11] For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
[12] Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
[13] selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
[14] Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
[15] Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
[16] Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
[17] Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
[18] Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
[19] Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
[20] Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
[21] Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
[22] Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!