[1] +
[2] Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land
[3] (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
[4] thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
[5] Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
[6] Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
[7] når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
[8] thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
[9] Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
[10] Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
[11] gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
[12] Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.