[1] +
[2] Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
[3] mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
[4] Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
[5] og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
[6] De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
[7] De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
[8] Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
[9] Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
[10] Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
[11] Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
[12] Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
[13] Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
[14] Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.