Skip to content
Opens in a new window

[1] Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: “Fly som en Fugl til Bjergene!

[2] Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

[3] Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?”

[4] HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

[5] retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

[6] over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

[7] Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!

Salme — Chapters