[1] Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!
[2] Jeg siger til HERREN: “Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
[3] De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til.”
[4] Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
[5] HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
[6] Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
[7] Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
[8] Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
[9] Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.
[10] Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.
[11] Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.