[1] +
[2] +
[3] Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;
[4] du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
[5] Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
[6] Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.
[7] Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
[8] Gud talede i sin Helligdom: “Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;
[9] mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
[10] Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.”
[11] Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
[12] Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
[13] Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
[14] Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!