Skip to content
Opens in a new window

[1] Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,

[2] syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,

[3] kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

[4] Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

[5] thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

[6] For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.

[7] Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

[8] giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,

[9] tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!

[10] Sig blandt Folkeslag: “HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene.”

[11] Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,

[12] Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer

[13] for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.

Salme — Chapters