[1] Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.
[2] Vi hængte vore Harper i Landets Pile.
[3] Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: “Syng os af Zions Sange!”
[4] Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?
[5] Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!
[6] Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
[7] HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: “Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!”
[8] Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os!
[9] Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!
Salme — Chapters
123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839404142434445464748495051525354555657585960616263646566676869707172737475767778798081828384858687888990919293949596979899100101102103104105106107108109110111112113114115116117118119120121122123124125126127128129130131132133134135136137138139140141142143144145146147148149150