Skip to content
Opens in a new window

[1] +

[2] Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,

[3] for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!

[4] Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

[5] HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?

[6] Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.

[7] Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.

[8] Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

[9] Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;

[10] du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;

[11] Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;

[12] den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.

[13] Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?

[14] Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!

[15] Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,

[16] for Skuddet, din højre planted!

[17] Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!

[18] Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!

[19] Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!

[20] HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!

Salme — Chapters