[1] +
[2] HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
[3] at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
[4] HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
[5] har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,
[6] så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.
[7] HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!
[8] Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
[9] HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
[10] På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
[11] Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
[12] retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
[13] Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
[14] men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.
[15] Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
[16] han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
[17] Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.
[18] Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.