[1] +
[2] Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
[3] Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
[4] Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
[5] Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
[6] og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
[7] Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
[8] lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
[9] Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
[10] Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
[11] Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
[12] Og Folk skal sige: “Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!”