Skip to content
Opens in a new window

[1] +

[2] HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

[3] Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

[4] Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

[5] thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

[6] Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

[7] jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

[8] Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

[9] jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

[10] HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

[11] mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

[12] For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

[13] de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

[14] Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

[15] som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

[16] Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

[17] når jeg siger: “Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!”

[18] Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

[19] thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

[20] Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

[21] som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

[22] HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

[23] il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Salme — Chapters