[1] +
[2] Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;
[3] HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.
[4] På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.
[5] Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!
[6] Mine Fjender ønsker mig ondt: “Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?”
[7] Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.
[8] Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:
[9] “En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!”
[10] Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.
[11] Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.
[12] Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.
[13] Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.
[14] Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!