[1] +
[2] Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund
[3] min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
[4] Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
[5] Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
[6] Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.
[7] Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
[8] HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
[9] Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!
[10] Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
[11] Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
[12] Kom hid, Børnlill, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.
[13] Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
[14] så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
[15] hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og j ag derefter.
[16] på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;
[17] Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden;
[18] når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
[19] HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.
[20] Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;
[21] han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
[22] Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
[23] HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.