[1] Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
[2] Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
[3] ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
[4] spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
[5] kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
[6] I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
[7] Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
[8] han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
[9] Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
[10] han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
[11] idet han sagde: “Dig giver jeg Kana’ans Land som eders Arvelod.”
[12] Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
[13] og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
[14] tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
[15] “Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!”
[16] Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
[17] han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
[18] de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
[19] indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
[20] På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
[21] han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
[22] han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
[23] Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
[24] Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
[25] han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
[26] Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
[27] han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
[28] han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
[29] han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
[30] af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
[31] han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
[32] han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
[33] han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
[34] han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
[35] de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
[36] alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
[37] han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
[38] Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
[39] Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
[40] de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
[41] han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
[42] Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
[43] han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
[44] han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
[45] Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!