[1] +
[2] Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad.
[3] Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.
[4] Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
[5] Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
[6] de så og tav på Stedet, flyed i Angst,
[7] af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder.
[8] Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
[9] Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.
[10] I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;
[11] som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd,
[12] Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.
[13] Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,
[14] læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der
[15] kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.