Skip to content
Opens in a new window

[1] +

[2] Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,

[3] tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.

[4] Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.

[5] Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!

[6] Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

[7] Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

[8] Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!

[9] Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

[10] ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;

[11] Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;

[12] af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.

[13] Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land;

[14] Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.

Salme — Chapters