Skip to content
Opens in a new window

[1] Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

[2] Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

[3] Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

[4] han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

[5] han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

[6] HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

[7] Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

[8] barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

[9] han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

[10] han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

[11] Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

[12] Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

[13] Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

[14] Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

[15] som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

[16] når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

[17] Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

[18] for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

[19] HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

[20] Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

[21] Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

[22] Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!

Salme — Chapters