[1] +
[2] HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;
[3] HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.
[4] Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.
[5] Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
[6] Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.
[7] Jeg tænkte i min Tryghed: “Jeg rokkes aldrig i Evighed!”
[8] HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.
[9] Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
[10] “Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?
[11] HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!”
[12] Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,
[13] at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!