[1] +
[2] Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!
[3] Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
[4] Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
[5] thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
[6] Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
[7] Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
[8] Gud talede i sin Helligdom: “Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;
[9] mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
[10] Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.”
[11] Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
[12] Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
[13] Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
[14] Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!