[1] Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
[2] lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
[3] sig til Gud: “Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
[4] al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.” - Sela.
[5] Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
[6] Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
[7] Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.
[8] I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
[9] han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
[10] Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
[11] i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,
[12] lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
[13] Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
[14] dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
[15] Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.
[16] Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
[17] Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
[18] Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
[19] visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
[20] Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!