<Salme 12

[1] +

[2] HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

[3] de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

[4] Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

[5] dem, som siger: “Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?”

[6] “For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op”, siger HERREN, “jeg frelser den, som man blæser ad.”

[7] HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

[8] HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

[9] De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.