[1] Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
[2] Hvi skal Folkene sige: “Hvor er dog deres Gud?”
[3] Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
[4] Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
[5] de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
[6] de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;
[7] de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
[8] Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
[9] Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
[10] Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
[11] de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.
[12] HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
[13] velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.
[14] HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
[15] velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
[16] Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
[17] De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
[18] Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!