[1] +
[2] Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
[3] alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.
[4] Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
[5] Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
[6] Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
[7] du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,
[8] du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
[9] så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
[10] Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
[11] du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
[12] Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;
[13] de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;
[14] Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!