[1] +
[2] Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
[3] Thi du har sagt: “En evig Bygning er Nåden!” I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
[4] Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
[5] “Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!” - Sela.
[6] Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
[7] Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
[8] En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
[9] HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
[10] Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
[11] Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
[12] Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
[13] Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
[14] Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
[15] Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
[16] Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
[17] De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
[18] Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
[19] thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
[20] Du taled engang i et Syn til dine fromme : “Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
[21] jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
[22] thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
[23] Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
[24] jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
[25] med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
[26] jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
[27] mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
[28] Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
[29] jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
[30] jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
[31] Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
[32] hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
[33] da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
[34] men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
[35] jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
[36] Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
[37] Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
[38] stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.
[39] Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
[40] Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
[41] du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
[42] alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
[43] Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
[44] hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
[45] du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
[46] afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.
[47] Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
[48] Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
[49] Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
[50] Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
[51] Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
[52] hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
[53] Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!