[1] HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
[2] som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
[3] HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
[4] Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
[5] Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
[6] Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
[7] Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.
[8] Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
[9] Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
[10] lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.