[1] +
[2] Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,
[3] som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
[4] Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
[5] Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
[6] faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
[7] Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
[8] Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,
[9] ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
[10] Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
[11] din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,
[12] Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
[13] “Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
[14] Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
[15] Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon.”
[16] Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
[17] Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
[18] Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
[19] Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
[20] Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.
[21] En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
[22] Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
[23] Herren har sagt: “Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
[24] at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne.”
[25] Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
[26] Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
[27] “Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!”
[28] Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
[29] Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
[30] For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
[31] Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
[32] De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.
[33] I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
[34] hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
[35] Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,
[36] frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!