[1] HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?
[2] Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!
[3] Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.
[4] Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.
[5] Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.
[6] Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.
[7] HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig!
[8] Jeg mindes, du sagde: “Søg mit Åsyn!” Dit Åsyn søger jeg, HERRE;
[9] skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!
[10] Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.
[11] Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;
[12] giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.
[13] Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -
[14] Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!