[1] Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?
[2] Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:
[3] “Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!”
[4] Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
[5] Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
[6] “Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!”
[7] Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!
[8] Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;
[9] med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!”
[10] Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
[11] tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
[12] Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!