[1] Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
[2] møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
[3] Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
[4] i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
[5] Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
[6] Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
[7] Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
[8] “Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
[9] da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
[10] Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
[11] Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!