Skip to content
Opens in a new window

[1] Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!

[2] Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,

[3] pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,

[4] pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!

[5] De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;

[6] han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!

[7] Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,

[8] Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,

[9] I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,

[10] I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,

[11] I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,

[12] ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!

[13] De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.

[14] Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!

Salme — Chapters