[1] Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
[2] Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
[3] Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
[4] Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
[5] thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
[6] Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
[7] På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
[8] Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
[9] Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
[10] Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
[11] Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
[12] Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
[13] thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.
[14] Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
[15] Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
[16] Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
[17] Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!