[1] +
[2] Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
[3] skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.
[4] der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
[5] for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
[6] Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: “Hvem skulde se os?”
[7] De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
[8] Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
[9] han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
[10] alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
[11] de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!