[1] Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
[2] Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
[3] han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
[4] han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
[5] Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
[6] HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
[7] Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
[8] Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
[9] Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
[10] hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
[11] HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
[12] Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
[13] Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
[14] dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
[15] han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
[16] han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
[17] som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
[18] han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
[19] Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
[20] Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!