Skip to content
Opens in a new window

[1] Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

[2] Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

[3] han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

[4] han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

[5] Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

[6] HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

[7] Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

[8] Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

[9] Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

[10] hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

[11] HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

[12] Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

[13] Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

[14] dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

[15] han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

[16] han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

[17] som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

[18] han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

[19] Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

[20] Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

Salme — Chapters