[1] +
[2] Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
[3] Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
[4] han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
[5] Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
[6] Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
[7] Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.
[8] Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
[9] vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
[10] Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
[11] thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
[12] Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!