[1] +
[2] +
[3] Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
[4] tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
[5] Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.
[6] Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
[7] Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
[8] Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.
[9] Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
[10] mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
[11] skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
[12] skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;
[13] kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;
[14] glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!
[15] Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
[16] Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
[17] Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
[18] Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
[19] Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.
[20] Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
[21] Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.