[1] Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,
[2] som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!
[3] Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.
[4] Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
[5] Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.
[6] HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.
[7] Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;
[8] han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,
[9] og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;
[10] han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,
[11] Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana’ans Riger
[12] og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
[13] HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,
[14] thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.
[15] Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
[16] de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
[17] de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.
[18] Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.
[19] Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
[20] lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!
[21] Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!