[1] +
[2] Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!
[3] Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!
[4] Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!
[5] Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.
[6] Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser!
[7] Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser.
[8] Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.
[9] Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.
[10] Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!
[11] Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus’s Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.
[12] Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.
[13] Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig!