[1] Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
[2] “Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
[3] Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
[4] Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
[5] Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
[6] Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,
[7] bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,
[8] skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!
[9] Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
[10] Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.
[11] Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
[12] Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
[13] dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
[14] Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
[15] thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
[16] Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
[17] Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
[18] Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
[19] Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
[20] Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
[21] Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
[22] Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
[23] Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
[24] Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
[25] Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
[26] Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
[27] Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
[28] Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.