[1] Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
[2] De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
[3] faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
[4] de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
[5] Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
[6] De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
[7] Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
[8] De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
[9] - Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
[10] Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
[11] mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
[12] De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
[13] Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
[14] Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
[15] Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: “Intet Øje kan se mig!” og skjuler sit Ansigt under en Maske.
[16] I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
[17] For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
[18] Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
[19] Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.
[20] Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
[21] Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
[22] dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
[23] han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
[24] Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
[25] Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?