[1] Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
[2] Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
[3] mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
[4] Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
[5] Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
[6] Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
[7] Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
[8] Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
[9] “Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
[10] men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
[11] han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje.”
[12] Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
[13] Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
[14] Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
[15] I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
[16] da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
[17] for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
[18] holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
[19] Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
[20] Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
[21] hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
[22] hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
[23] Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
[24] og den viser ham Nåde og siger: “Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!”
[25] da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
[26] Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
[27] Han synger det ud for Folk: “Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
[28] Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!”
[29] Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
[30] for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
[31] Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
[32] Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
[33] hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!