[1] Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
[2] “Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
[3] Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
[4] Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
[5] Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
[6] Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
[7] mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
[8] Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
[9] dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
[10] dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
[11] og sagde: “Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!”
[12] Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
[13] så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
[14] så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
[15] De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
[16] Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
[17] Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
[18] Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
[19] Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
[20] så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
[21] Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
[22] Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
[23] den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
[24] Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
[25] Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
[26] for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
[27] for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
[28] Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
[29] Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
[30] Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
[31] Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
[32] Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
[33] Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
[34] Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
[35] Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: “Her er vi!”
[36] Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
[37] Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
[38] når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?