[1] Så tog Job til Orde og svarede:
[2] “Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!
[3] Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!
[4] Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?
[5] Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
[6] blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.
[7] Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;
[8] Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;
[9] han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
[10] han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
[11] Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
[12] med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
[13] ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.
[14] Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?