[1] Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.
[2] Syv Sønner og tre Døtre fødtes ham;
[3] og hans Ejendom udgjorde 7.000 Stykker Småkvæg, 3.000 Kameler, 500 Spand Okser, 500 Aseninder og såre mange Trælle, så han var mægtigere end alle Østens Sønner.
[4] Hans Sønner havde for Skik at holde Gæstebud på Omgang hos hverandre, og de indbød deres tre Søstre til at spise og drikke sammen med sig.
[5] Når så Gæstebudsdagene havde nået Omgangen rundt, sendte Job Bud og lod Sønnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han Brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: “Måske har mine Sønner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte.” Således gjorde Job hver Gang.
[6] Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan.
[7] HERREN spurgte Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede HERREN: “Jeg har gennemvanket Jorden på Kryds og tværs.”
[8] HERREN spurgte da Satan: “ Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde.”
[9] Men Satan svarede HERREN: “Mon det er for intet, Job frygter Gud?
[10] Har du ikke omgærdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, på alle Kanter? Hans Hænders Idræt har du velsignet, og hans Hjorde breder sig i Landet.
[11] Men ræk engang din Hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!”
[12] Da sagde HERREN til Satan: “Se, alt hvad han ejer, er i din Hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din Hånd!” Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn.
[13] Da nu en Dag hans Sønner og Døtre spiste og drak i den ældste Broders Hus,
[14] kom et Sendebud til Job og sagde: “Okserne gik for Ploven, og Aseninderne græssede i Nærheden;
[15] så faldt Sabæerne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.”
[16] Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: “Guds Ild faldt ned fra Himmelen og slog ned iblandt Småkvæget og Karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.”
[17] Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: “Kaldæerne kom i tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene huggede de ned med Sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.”
[18] Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: “Dine Sønner og Døtre spiste og drak i deres ældste Broders Hus;
[19] og se, da for der et stærkt Vejr hen over Ørkenen, og det tog i Husets fire Hjørner, så det styrtede ned over de unge Mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.”
[20] Da stod Job op, sønderrev sin Kappe, skar sit Hovedhår af og kastede sig til Jorden, tilbad
[21] og sagde: Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage. HERREN gav, og HERREN tog, HERRENs Navn være lovet!”
[22] I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.