Skip to content
Opens in a new window

[1] Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

[2] Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

[3] Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

[4] Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

[5] at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

[6] Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

[7] lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

[8] Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

[9] luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

[10] Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

[11] Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

[12] Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

[13] Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

[14] Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

[15] Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

[16] Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

[17] Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

[18] Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

[19] Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

[20] Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

[21] Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

[22] Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

[23] Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

[24] Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

[25] Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

[26] Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

[27] Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

[28] Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

[29] “Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!”

[30] Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

[31] Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Ordsprogene — Chapters