[1] Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
[2] Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
[3] Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
[4] Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
[5] at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
[6] Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
[7] lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
[8] Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
[9] luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
[10] Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
[11] Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
[12] Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
[13] Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
[14] Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
[15] Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
[16] Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
[17] Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
[18] Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
[19] Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
[20] Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
[21] Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
[22] Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
[23] Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
[24] Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
[25] Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
[26] Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
[27] Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
[28] Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
[29] “Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!”
[30] Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
[31] Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.